Thorgruppen har netop erhvervet den tidligere administrationsbygning på Ankomstsporet i Randers – en markant ejendom, som har stået tom i mere end et årti.
Projektet ligger helt i tråd med vores vision om at bevare og genanvende eksisterende bygninger ved at omdanne dem til moderne boliger med fokus på kvalitet, bæredygtighed og fællesskab.
Den tidligere erhvervsejendom skal transformeres til 66 attraktive lejligheder, primært 2- og 3-værelses boliger, alle med egen altan og adgang til hyggelige gårdhavemiljøer.
Boligerne forventes at stå klar til indflytning primo 2027.
Samtidig arbejder vi med en ambition om at etablere et fælles forsamlingshus, hvor beboerne kan mødes, skabe relationer og være en del af et stærkt nabofællesskab.
Vi glæder os til endnu engang at give en eksisterende bygning nyt liv og skabe moderne rammer for fremtidens beboere i Randers.